Koncert - Molina

  • København
  • 1 time

Live musik for forældre på barsel i rammer som rummer de små

Den sidste fredag i hver måned inviterer Kunst på Barsel til formiddagskoncerter på byens spillesteder – skræddersyet til barslende forældre med baby på armen. Lydniveau, tid og rammer som rummer de små. Glæd dig til en intim, nærværende musikoplevelse – midt i barselsboblen.

Molina

Molina er den dansk-chilenske producer og komponist Rebecca Molina (f. 1992), bosat i København. Hendes musik udspringer af en interesse for opmærksomhed på kontraster: mellem det utilsigtede og det kontrollerbare, det atmosfæriske og det pulserende.

Hendes debutalbum, When You Wake Up (2024, Escho), introducerede et magisk-realistisk univers skabt med fuzzede guitarer, æteriske vokaler og kontrastfyldte digitale og håndspillede lyde. Hendes stemme kredser om familie, historie og fælles rødder og opvækst, men altid filtreret gennem et surrealistisk blik.

When You Wake Up placerede Molina i den samtidige københavnske musikscene sammen med navne som ML Buch, Fine, Astrid Sonne og Clarissa Connelly – en scene præget af nysgerrighed, samarbejde og eksperimental musik.

I 2023 blev Rebecca mor til sin datter Lucca.

Kunst på Barsel bygger bro mellem kunstscenen og forældreskab. Vi arbejder aktivt for ligestilling, bæredygtighed og inklusion i kulturlivet ved at give plads til kunstneriske stemmer, som ofte bliver tavse i overgangen til forældreskab. Projektet viser, at forældreskab ikke står i modsætning til kunstnerisk praksis, men kan tilføre kunsten ny dybde, værdi og perspektiv – både som udøver og som publikum.

Alle koncerterne afsluttes med en samtale med artisten, hvor vi sætter fokus på disse problematikker og åbner for nye perspektiver i kunst- og kulturlivet.

OBS: Kun adgang hvis du har en baby med

Læs mere her: www.kunstpaabarsel.com

Koncerten skabes i samarbejde med Lygten st. med støtte fra Københavns Kommune og Koda Kultur

Er du på barsel og medlem af Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, DPA eller Autor? Så kan du deltage gratis i en særskilt koncert med Molina for barslende i musikbranchen. Find mere information hos dit forbund eller din organisation.

Placering

Lygten 2, 2400 København

Kommende datoer

  1. Book denne dato

    fre. den 18. december 2026

    10.00 – 11.00

    Lygten 2, 2400 København

Se alle datoer

Kunst På Barsel

Leder du efter et skræddersyet event?

Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Anmod om event

Fra 200 kr.Book nu